Vold og kontrol kan fremtræde i mange forskellige former. Det afgørende er om du har eller føler dig truet på din sikkerhed, dit velvære og dine muligheder for at leve dit som du ønsker. Nedenfor kan du læse kort om de forskellige voldsformer. Vi ved at de ofte forekommer flere ad gangen. Vi ved også at det kan være svært at identificere at have været/være udsat for vold og kontrol.
Fysisk vold er ofte kendetegnet ved slag, spark, skub, angreb med genstande/ kniv og evt. andre våben og kvælningsforsøg, som påfører fysisk smerte og skade på den udsatte.
Den fysiske vold kan også være at blive holdt isoleret, fastholdt, spærret inde, forhindret i at spise eller sove.
Ud over de fysiske skader på kroppen, kan den fysiske vold også medføre dårligere psykisk trivsel. Det sker blandt andet på grund af den frygt, stress og nedbrydning af den ramtes selvværd, som opstår, når man udsættes for fysisk vold.
Den fysiske vold kan være mindre skadelig som ved lussinger og skub, men kan også være af så grov en karakter, at den medfører dødsfald eller drab.
Psykisk vold er kontrollerende og regulerer og begrænser din livsudfoldelse. Psykisk vold kan være karakteriseret ved gentagne handlinger med kritik, nedgørelse, truende adfærds, manipulation, isolation, der har til formål at begrænse din livsudfoldelse.
Nogle oplever at psykisk vold optræder sammen med andre former for vold, andre at det står alene.
Psykisk vold kan vise sig på flere måder. Bl.a. ved at din partner/familie:
(National Violence Against Women Survey, NVAWS Kilde: Lev uden vold, 2018).
Dette giver en konstant årvågenhed og orientering mod det uforudsigelige miljø, hvorfor det kan sidestilles med TERROR – at leve med frygt og være i konstant alarmberedskab- at kroppen konstant er på overarbejde – at forestille sig hvad der kommer til at ske, men ikke ved det, ingen kontrol – det er terror psykisk vold, kontrol og dominans. Der er tale om latent vold.
Seksuel vold er seksuelle handlinger, som du direkte eller indirekte tvinges til at udføre. Det kan f.eks. være forsøg på tvunget samleje, voldtægt, seksuel beføling eller at få overtrådt sine seksuelle grænser mentalt såvel som fysisk. Det dækker over seksuelle og seksualiserende handlinger du ikke ønsker. Ligesom de øvrige voldsformer kan denne form for vold være meget krænkende og bruges til at opnå og vise kontrol over et andet menneske.
Materiel vold er ikke rettet mod dig, men mod dine private ejendele. Det kan f.eks. være, hvis ens partner eller familie i forbindelse med et skænderi smadrer ting, der har stor betydning og værdi for dig. Eller at du ikke må og kan få adgang til dine ejendele. Denne form for vold optræder ofte når pågældende vil have dig til at gøre noget, du ikke vil.
Økonomisk vold er en form for vold, der kan foregå på flere måder, hvor du bliver frataget retten til at styre din egen økonomi. Du kan blive tvunget til at optage lån og gældsætte dig, blive nægtet selv at have adgang til din netbank, anvende dit egent NemID, blive nægtet adgang til din egen løn/indkomst.
Stalking er en form for vold, som består af uønsket og gentagen overvågning, forfølgelse og chikane. Varigheden kan variere fra nogle uger op til flere år.
Dansk Stalking Center henviser til denne definition:
“En konstellation af adfærd og hændelser, der påføres et andet menneske, og som af den udsatte opleves som gentagen, påtrængende og uønsket kontakt og kommunikation”
Elementer, der kan indgå i stalking er:
(Socialstyrelsen, 2018 m.fl.)
Du kan kontakte Dansk Stalking Center på tlf. +45 25 17 73 74
Digital vold er en form for vold, som udelukkende foregår online. Digital vold indebærer blandt andet at modtage trusler på digitale medier, få delt nøgenbilleder eller blive hacket, overvåget og kontrolleret på sine digitale platforme
Ofre for digital vold risikerer at skulle leve et liv, hvor familienetværk, ægtemænd og/eller bekendte, forfølger og opsporer dem ved hjælp af eksempelvis GPS-trackere eller har adgang til NemID-konto.
Æresrelateret vold og negativ social kontrol er en voldsform, der har til formål at adfærdskorrigerer dig, så du optræder som det anses for passende for familiens ære og deres leveregler, dvs. regler for passende adfærd, normer og værdier. Volden og kontrollen opstår når du overtræder eller overvejer at overtræde disse regler. Eller hvis du er blevet opdaget i at overtræde disse. Æresrelateret vold og kontrol adskiller sig ved at der kan være flere voldsudøvere, at familie/lokalsamfunds kan bifalde eller tilskynde til volden og endelig kan andre være vidende om volden uden at gribe ind.
© 2024 Østerbro Krisecenter – Designet af Aveo web&marketing – Privatlivspolitik